”At være kunstner er et livsvalg. Det er på godt og ondt, med sorger og glæder. Man kan ikke holde op, for kan man det, har man aldrig været kunstner. Det er kun alvorlig sygdom eller død, der kan forhindre den fortsatte skabelsesproces”.

Men det kunstneriske udtryk kan ændres, det er påvirkeligt af livets vilkår.

Denne smukke biografi, bestående af 84 udvalgte tegninger fra perioden 2018 til 2022, er beretningen om hvordan Jo Møllers kunstneriske udtryk, blev påvirket af et sygdomsforløb.
Symptomerne, diagnosen, behandlingen og en påført medicinforgiftning, efterlod ham i en tidslomme, hvor det var slut med maleriet, med grafikken, slut med atelieret og fremtidige udstillinger.

Efter en periode begyndte han – fanget i en stol – at tegne nogle små ”Tidslommetegninger” (2018). Kunstneren parkerede sit følelseskaos og tømte hovedet for tanker – som han skriver i bogens prolog. Han gav sig hen i tomheden, gik indad, ind i det ukendte og lod stregernes forløb føde hinanden. Kravlede, som en anden Sisyfos, opad. Tegningerne ændrede langsomt karakter. Som vist i bogens afsnit ”Tidstegn” (2019) og ”Fabuleringer” (2020 /2021). Det gik fremad. Tegningsformatet blev større. Det lykkedes at rejse igen (nu med stok) og genetablere et atelier i boligen. Men livsvilkårene, og dermed det kunstneriske udtryk, var ændret.

Parallelt, og uafhængigt af tegningerne, beskrives nogle tidligere prøvelser i forskellige flashbacks (1952 … 2018).

JO’s BOG er et alment interessant erindringsværk.

Bogen afsluttes med en epilog (2022) og flere tegninger.
På bogen bagside, står der med håndskrift:
” Læs mine tegninger, se mine ord.”