1991 – 1995
Back to India,
Back from India
Back to India
Af CF Garde
I 1951 rejste en fireårig dreng med sine forældre og to brødre til Indien. Faderen skulle derud og være missionær. Det begyndte som et kald, men udviklede sig til et mareridt. Efter godt et år opgav han, og familien vendte hjem til Danmark.
Den fireårige, er i dag maleren Jo Møller. Når han ser sig tilbage, er året i Indien det mest markante i hans barndom. Og det barskeste. Det brænder stadig i hans erindring og har trængt sig på lige siden, stadig stærkere. Til sidst i en sådan grad, at han 40 år senere måtte derud igen. Back to India.
Uddrag fra udstillingskataloget ‘Back from India’, Randers Kunstmuseum, 1993
Back to India, udvalgte værker
Den gule drik – nogle betragtninger omkring Jo Møllers kunstneriske udtryksform
Af Finn Terman Frederiksen, museumsleder mag.art. Randers Kunstmuseum
Jo Møller fastholder selv, at han arbejder ”abstrakt-figurativt”. Dette skal nærmere forstås på den måde, at hans billeder primært er bygget op som abstrakte kompositioner, dvs. ud fra de lovmæssigheder, der ligger i det genstandsløse udtryk, hvilket for hans vedkommende hænger sammen med, at han i sin udvikling først tilegnede sig det nonfigurative formsprog og siden det figurative […]
De tilløb til figurative billeddannelser, som opstår i Jo Møllers nonfigurative kompositioner, udspringer stort set altid direkte af kunstnerens underbevidsthed. Der kan være tale om gestalter, som vækker vidt forskellige associationer, beroende på øjnene, der ser.
Hvad én betragter opfatter som en elefant, ser en anden i stedet som et lokomotiv! Hvad den ene med stor sikkerhed identificerer som takkelagen på en gammel fuldrigger, oplever den anden måske som et kirketårn eller en rumraket på sin affyringsrampe! Osv.
Uddrag fra udstillingskataloget ‘Back from India’, Randers Kunstmuseum, 1993
Back from India, udvalgte værker
Uddrag fra
Billednotater fra Sydindien, 1993
Forord
Af Finn Terman Frederiksen, museumsleder mag.art. Randers Kunstmuseum
Billedkunstneren Jo Møller rejste i 1993 til Sydindien, hvor han opholdt sig et par måneder. Formålet med hans ophold i denne fjerne verdensdel var at genopleve miljøer, hvori han tilbragte en del af sin barndom. Hans far var i 1951-53 dansk missionær i Bangalore og havde sin familie med sig i det fremmede.
Opholdet kom til at præge drengen for livet, bl.a. fordi han blev angrebet af amøbedysenteri og under sit lange sygeleje, hvor han svævede mellem liv og død, gennemlevede feberpåvirkede sindstilstande, opfyldte af sære billeddannelser, hvori missionærsønnens kristne børnelærdom blandede sig med indtryk, han havde modtaget fra det fremmede kulturmiljø, fra hinduistiske myter m.v.
Indledning
Af Jo Møller
På vej mod byen, lige undsluppet lufthavnens kaos, blev jeg udsat for et veritabelt bombardement af lugte, skarpt lys og lyde, støv, skidt og møg, stærke farver og myldrende mennesker. Det var som om, indtrykkene først nu trængte ind bag ruden.
Siddende på venstre forsæde, i en bil af ældre årgang, – hvor sædet manglede en fjeder, jeg sad skævt… Vi bumlede, bremsede, tudede, osede og støvede af sted, ind mod byen. Hovedstaden i Tamil Nadu, Madras (Chennai) med sine 3-4 millioner mennesker plus dyr. Det var midt på dagen. Sveden løb fra panden lige igennem øjenbrynene og flød ned i ansigt, hals mv. Brillerne fik sin del.
Ved rattet, på min højre side, sad Mr. Ramankrishnan, min Tamil guide. Han var hyret hjemme fra pr. fax, på anbefaling af Hr. Karl H. Skott fra U-lands fonden af 1942, så han var go´ nok. I situationen gjorde han sig fortjent til anbefalingen, ved at snakke i én ubrudt strøm på sit indisk-engelsk anno-47. Alt løb i ét.
Udvalgte billednotater fra Jo Møllers rejse i Sydindien
Dansk Kunst 94
Gennembruddets år
Jo Møller har arbejdet professionelt i masser af år. Også tidligere har rejser, blandt andet til Rom i 1992 givet arbejdsro og udvikling.
Alligevel blev 1993 et gennembruddets år, fordi han rejste til Indien i to måneder og gav sig selv lov til at sanse, koble af og arbejde uden forstyrrende elementer.
Koblingen gjaldt nogle tidligere erindringer fra et ophold som barn af en udstationeret missionær. Sansningen udsprang af koblingen, men fik liv gennem den voksne malers sansning af stederne, traditionerne, indtrykkene fra en kultur, hvor fornyelsen kun sjældent får plads for traditionen.
– Citat fra omtale af Lisbeth Tolstrup
Kulturmødet
Indien, jeg elsker og jeg hader dig
Livet og døden
Som fire – fem årig er man gammel nok til at opleve verden omkring sig. Alle indtryk går rent ind, uden at barnet kan forstå, eller fortrænge dem. Følsomheden er enorm i de tidlige år af barnets udvikling hvor personligheden dannes. Så opholdet i Indien fyldte alt og fylder fortsat meget.
Indien er paradoksernes land hvor skønheden blander sig med rædslerne. Stærke smukke farver blandes med gråt i gråt. Sukkerrør, mango og søde bananer med fræsende stærk karry og forurenet vand. En dybtliggende viden om verdens storhed, gru og skønhed, kulturelle mangfoldighed og foranderlighed blev plantet i mig. Denne vished gjorde mig til en fremmed i det lille land jeg vendte hjem til i 1953.
Back to India
Da jeg tog tilbage til Indien i 1993, var det for at bevidstgøre min barndoms oplevelser. Det lykkedes ganske godt, og kunstnerisk set resulterede det i nogle koncentrerede, indiens inspirerede år. Det var ikke barndomsminder, der befolkede mine lærreder, men indisk mytologi – hinduisme og buddhisme. DEN STORE HISTORIE. Indiens sjæl.
