Retrospektivt

2005-2010

I 2005 flytter Jo Møller til Hvidovre og etablerer sig med værksted i den gamle portvagt i Avedørelejren og en andelslejlighed i en af de tidligere kasserne bygninger. 

I 2006 indgår han i et samarbejde med det Poul Sverrild, fra Historiens Hus i Lejren. Det er et collageprojekt som tematisk udgangspunkt drejer sig om Hvidovres historie. ”Den Lille historie i den Store historie.”

I 2007 fejrer Jo Møller sin 60års fødselsdagen, som blev omtalt i en lang række medier:

Omtale i Politiken på Jo Møllers 60 års fødselsdag

Bl.a. Politiken, Jyllands Posten, Berlingske Tidende, Århus Stiftstidende, Midtjyllands Avis, Horsens Folkeblad, Fyns Stiftstidende, Randers Amtsavis, Kristeligt Dagblad, Kunstavisen … 

Nogle aviser vægtede naturligvis det lokale tilhørsforhold.
Fyns Stiftstidende kunne bl.a. fortælle at Jo Møller var født i Odense og selvom den lille familie flyttede til København efter et halvt år, så var den øvrige familie stadig på Fyn, hvor Jo tilbragte mange af barndommens ferier. 

Et af kunstnerens store malerier hænger i dag på fødselsafdelingen på Odense Universitetshospital, hvor han blev født.

Horsens Folkeblad hæfter sig ved at Jo Møller havde sit første værksted i byen, i et nedlagt bruserum i Nørregade. Og at han som 19-årig, havde sin første soloudstilling i byen.

Til gengæld gør Midtjyllands Avis fra Silkeborg ikke meget ud af hans 13 aktive år i byen, med kunstnerens engagement i Galleri Krogen og masketeateret ”Mollio”.

Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis skriver den samme historie, med vægt på Langå tiden, gensynsrejsen til Indien, særudstillingen på Randers Kunstmuseum og tilknytningen til det daværende Galleri C i Århus. 

Jyllands Posten vægter også den jyske tilknytning. 

Politikens Peter Michael Hornung ser det hele i lidt større perspektiv og leverer en velskrevet historie, som også kommer lidt ind på kunsten.

Udvalgte værker fra perioden

🔴  = solgt

I 2010 udstilledes ruminstallationen ”Sekulariseringens Fortrængninger” igen, med titlen ”Under Grund”

Det var et nyt koncept, som indebar væsentlige ændringer i forhold til det tidligere værk. Men referencerammen var den samme. Rummet bestod nu af et mindre, lavloftet lokale, i tredje baggård – under jorden – i det indre København. I det daværende Galleri North. 

Værket var udbygget med lyssætning og en lydside optaget i drypstenshulerne i Castelcivita i Syditalien. Der var tale om et kompakt rum: Som en hule, et gravkammer. I en underverden – underbevidsthed – undergrund …

Tabuisering 

Det er kunstnerens opfattelse at kulturens oprindelse, – natur, ånd, symboler og rituelle fællesskaber, fortrænges i det moderne samfunds individualistiske og sekulære system. 

Ved fortrængningen bindes vi, på det ubevidste plan, til nogle kulturelle værdier, som vores teknologiske, rationelle bevidsthed ikke kan forstå, eller tage alvorligt. 

Disse oprindelige kulturværdier er altså hverken afklaret eller aflivet; men lever deres eget liv, fortrængt i vores kollektive underverden, hvorfra de popper op i kaotiske, følelsesstyrede frustrationer på personlig magtesløshed eller hvad som helst. 

Et forhold er at religionen, som den kulturbærende ramme, er blevet marginaliseret. Men selve erindringen om kulturens oprindelige værdier (hvor kommer vi fra / hvem er vi?) er tilsyneladende også forsvundet. Vi er blevet fremmedgjorte over for en væsentlig del af vores oprindelige kulturelle identitet, i lighed med de befolkningsminoriteter der, gennem tiden, har betalt den højeste pris i mødet med vores civilisation. Og vi kommer fortsat, let i konflikt med andre kulturer, hvor disse oprindelige værdier er bevaret. De virker grænseoverskridende, fordi vi har dæmoniseret værdierne og ikke vil kendes ved budbringerne.

Vi er, kort sagt, bundet til nogle værdier på det ubevidste plan, som vores bevidsthed ikke længere kan forstå, eller respektere. Og vi er uforstående over for andre kulturer, hvor oprindelige religiøse værdier praktiseres. Denne praksis virker generelt provokerende på os, fordi vi netop ikke vil kendes ved den i vores egen kultur. Vi føler os klogere, mere oplyste, men uden indsigt og respekt. Kolonialismens basale tankegang lever fortsat.

Men vores oprindelige religiøse symbolværdier trives, paradoksalt nok i bedste velgående, for de er hverken afklaret eller aflivet, men fortrængt til en foruroligende, dunkel underverden, som vi på det bevidste plan, absolut ikke vil se eller kendes ved.

Ruminstallationen er en visualisering af dette kulturnedbrydende paradoks.

 

Omtale i North Art Magazine, 2010

Italiensk omtale, 2010