Forside    Maleri    Grafik   Tegning    Installation    Foredrag    Retrospektivt    CV      
1991 - 93
Back to india
  Artikler:
- Back From India - udstillingskatalog:
"Back to India" af C.F. Garde
"Den gule drik" af Finn Terman Frederiksen
- Billednotater fra Indien Bogudgivelse:
"Forord" af Finn Terman Frederiksen
"Min rejse i Sydindien" af Jo Møller



Forord
Jo Møllers Billednotater fra Indien
af Finn Terman Frederiksen
Museumsleder mag.art
Randers Kunstmuseum

Billedkunstneren Jo Møller rejste i 1993 til Sydindien, hvor han opholdt sig et par måneder. Formålet med hans ophold i denne fjerne verdensdel var at genopleve miljøer, hvori han tilbragte en del af sin barndom. Hans far var i 1951-53 dansk missionær i Bangalore og havde sin familie med sig i det fremmede.
Opholdet kom til at præge drengen for livet, bl.a. fordi han blev angrebet af amøbedysenteri og under sit lange sygeleje, hvor han svævede mellem liv og død, gennemlevede feberpåvirkede sindstilstande, opfyldte af sære billeddannelser, hvori missionærsønnens kristne børnelærdom blandede sig med indtryk, han havde modtaget fra det fremmede kulturmiljø, fra hinduistiske myter m.v.

Alt det, der dengang brændte sig uudsletteligt ind i det følsomme barnesind, er forblevet en væsentlig del af det personlige erfaringsliv, Jo Møller siden har bearbejdet i sin kunst. En tiltagende produktion af ”indiske erindringsbilleder” har i de senere år afsløret kunstnerens voksende trang til at gense Bangalore for at genopleve stederne, menneskene og den indiske kultur på den voksne, modne danske billedkunstners forudsætninger. De ubevidste erindringer skulle op i bevidsthedens klare lys, underbevidsthedens lagringer afdækkes.

Kunstnerens mentale bearbejdelse af dette møde med Indien ”i barndommens fodspor” fastholdtes under opholdet derude i en rejsedagbog og en skitsebog med billednotater af alt det, der gjorde særligt indtryk. Efter hjemkomsten opstod videre en lang række malerier og gouacher der i sommeren 1993 kom til offentlighedens kendskab med udstillingen ”Back from India” på Randers Kunstmuseum.

Udstillingsmaterialet rummede med andre ord hovedsagelig en malerisk efterbearbejdelse af Indienopholdet, hvorimod der kun vistes nogle få eksempler på kunstnerens mere umiddelbare reaktioner i form af spontane billednotater, skabt under opholdet derude. Dette råder kunstneren nu bod på med en opfølgende bogudgivelse, der publicerer skitsebogmaterialet.
Gennem skitsebogens billednotater beskrives Indienopholdets forløb fra ankomsten til Madras og rejsen rundt til de steder, Jo som barn besøgte med sin familie, derfra videre til flere andre destinationer, bl.a. Bangalore og Kotagiri, hvor familien havde haft fast ophold, og sluttelig til Bombay.
Skitsematerialet er spontane blyantsrids, udført in situ. Tegningerne er ikke skitser til malerier (selv om enkelte af dem undtagelsesvist har fundet anvendelse på denne måde), Jo Møller tegner nemlig aldrig skitser til sine malerier, men maler altid løs direkte på lærredet.

Kunstneren havde på forhånd til hensigt daglig at tegne mindst en tegning i skitsebogen; det blev ofte til flere, men undertiden også bare til et par hurtige streger. Skitsebogsmaterialet er således af uensartet beskaffenhed, og kunstneren har valgt også at medtage løse rids, som han i andre sammenhænge ville frasortere. Her er de imidlertid på rette plads, fordi de bidrager positivt til en dokumentation af rejseforløbets og den umiddelbare oplevelsesproces´ forskelligartede aspekter.

Som det ses, er der jævnligt knyttet korte skriftlige bemærkninger til skitsebogens billednotater. Disse randbemærkninger må ikke forveksles med kunstnerens egentlige dagbogsoptegnelser, der - som nævnt – nedfældedes i et særskilt bind.
Billednotaterne fører således vidt omkring og afspejler kunstnerens møde med forskellige steder og det liv, der leves der, men også – i mere overordnet forstand – hans forhold til Sydindiens natur, kultur og kunst.

Jo Møller søgte i Bombay kontakt med det aktuelle indiske kunstliv bl.a. på J.J. School of Art. Hvor han fik lov til at arbejde i en periode. Han blev klar over, at den indiske kunst ikke har udviklet sig væsentligt siden landet blev selvstændigt i 1947. Denne kunst har en stillestående karakter, der dels består i at reproducere fremmede – især vesteuropæiske – forbilleder, dels i at fastholde gamle indiske billedtraditioner. I sidstnævnte henseende er denne stagnation en kvalitet, som i øvrigt beriges derved, at de indiske billedmagere er dygtige til at kopiere og fremragende håndværkere i det hele taget.

Indien er stadig ikke i stand til at udnytte sine enorme kulturelle ressourcer, efter det lammende chok, den engelske kulturimperialisme påførte dem.
Men selv om Jo Møllers randbemærkninger er kritiske og sine steder kan virke negative, var Indien opholdet utvetydigt en positiv oplevelse, som har beriget ham både menneskeligt og kunstnerisk.