Forside    Maleri    Grafik   Tegning    Installation    Foredrag    Retrospektivt    CV      

 

 

 

Jo Møller. Åbningstale v. udstillingen ”7”.
Skovhuset, d. 3. maj kl. 15:00 / 2014

 
Foto: Alison. Fra ferniseringen: Daniel Svarre. Jo Møller. Mogens Pøhlsgaard.

Dette projekt har været 7 år undervejs. Og det er en tilfældighed.


Det vidste jeg heldigvis ikke, da jeg sendte min ansøgning. Jeg vidste heller ikke hvad, - hverken koncept eller tema ville blive, selvom ansøgningen indeholdt forslag, til en tematisk separatudstilling her i Skovhuset. Det var bare nogle andre forslag.

Jeg søgte i 2007 og fik svar i 2008, tilsagnet gjaldt udstillingsåret 2013.

Tidsperspektivet lidt langt, så det var vanskeligt at binde mig op på et konkret projekt, da jeg ikke kunne ane, hvor jeg var i min kunstneriske udvikling 5 år senere. Det var så helt i orden.

Siden blev udstillingen udsat til 2014. Så det blev tilfældigvis til 7 år.

Når tilfældigheder danner mønstre, eller som i dette tilfælde ”trædesten”, begynder det at ligne noget, vores rationelle hjerne gerne vil have en forklaring på, og hvis vi ikke kan finde den, - forklaringen, så opfinder vi gerne en. Men somme tider må man bare tage processen til efterretning.
”Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg ikke ved”. Citat: Platon (Sokrates forsvarstale).

Jeg havde altså oprindeligt søgt om en tematisk separatudstilling, men som tiden gik, opstod der noget helt andet.

Kunstscenen er delt i 2, og nu 3 kredse, som lukker sig om sig selv. Som ”talebobler” med forskellige sprog inden i.

De gamle såkaldt etablerede… (60 – 70 +)

De unge, som ikke er så unge mere… (40 – 50érne)

De helt unge: ”The upcoming artists” (20 – 30érne)

Jeg havde lyst til at: Blande /generationerne. Blande / kunstneriske medier. Blande/ kunstneriske udtryk. Det blev et eksperiment. Det er det mest interessante!

Temaet: Skulle være enkelt, samlende og samtidig, give fuld frihed til den enkelte kunstner.
Det var også vigtigt at sætte et hold, som var samarbejdsdueligt, ikke bare for udstillingens skyld, men for processen. Dvs. ingen primadonnaer.

Vi skulle ikke være for mange og ikke for få. … Den ideelle gruppe størrelse er på enten 9 eller 7. Tallet 9 (3 x 3) har naturligvis en stærk symbol karakter, men jeg fandt tallet 7 mest interessant. Især da jeg blev klar over symbolværdiens omfang.

Temaet opstod først som arbejdstitel: 7 kunstnere, 7 medier, men blev senere til et rent syvtal = ”7” For selvom temaet, som tal betragtet, udgør en begrænset mængde, så er symbolværdien næsten foruroligende dyb.

Kunstnere: At jeg søgte begavede kunstnere er indlysende. Men jeg søgte også kunstnerisk forskellighed og originalitet, indhold, perfektion, tvivl (undren), respekt og humor.

Og da holdet var oppe på 5, søgte jeg nu endnu et udstillingssted: Det blev på KunstCenter Silkeborg Bad hvor udstillingen åbnede 18. januar og sluttede sidst i april (2014).

I min projektbeskrivelse skriver jeg bl.a. >> Se projektbeskrivelse >>

Og så lige en lille rettelse af en stor fejlopfattelse: Kunst er ikke demokratisk! Kunsten er kompromisløs og hvis den skabende proces skal lykkes, skal alle kunstnerne ikke belemres med kompromisser.

Derfor er dette projekt hverken kollektivt eller demokratisk, men snarere en slags oplyst enevælde☺ hvor den enkelte kunstner har haft fuld frihed. Når han/hun mener, at egne værker er tematisk relevante og har kunnet visualiserer det, er alt som det skal være.

Vi er alle, med en enkelt undtagelse, gået ind på den tematiske præmis. En enkelt har reageret direkte imod. Men det er også værdifulde og humoristiske bidrag, som reaktion på temaet.

Jeg er utroligt glad for, at de 6 meget forskellige kunstnerkolleger, jeg har valgt at inviterer med i dette projekt, alle, uden betænkning, har sagt ja og taget udfordringen op.

Resultatet kan ses her i Skovhuset fra i dag. Præsentation af kunstnere …

Mine damer og mine herrer, udstillingen er åben.

Foto: Alison. Fra ferniseringen: Jo Møller og Ole Sporring.

 

>Tilbage til oversigt