Forside    Maleri    Grafik   Tegning    Installation    Foredrag    Retrospektivt    CV      


Dante & Den Guddommelige Komedie

Under et arbejdsophold i Nice foråret ´03, blev jeg tilknyttet det velrenommerede Galerie QVADRIGE, hvilket bl.a. indebærer, at jeg udstiller maleri, grafik og tegninger i galleriet fra d. 31 oktober til ultimo november 2003.

Som en væsentlig del af projektet, er galleriets ambitiøse og eksklusive nyudgivelse af Dante´s: “Guddommelige Komedie”, i en fransk nyoversættelse.

Udgivelsen vil bestå af 3 kassetter: Inferno / Purgatoriet / Himmelen, hvert kassette består af 7 bøger. Hver bog er “illustreret” med 4 grafiske værker af én af ialt 21 kunstnere. Vi anvender forskellige grafiske teknikker og kommer fra europæiske og asiatiske lande. Jeg repræsenterer Skandinavien sammen med den svenske kunstner Uno Svevsson. Bogen udgives i et meget begrænset oplag på 120 samlede bind, trykt med håndsat typografi, på 200 gram`s papir. Fabriano rustique bianco.

Mine litografier er trykt på Det Grafiske Værksted i Hjørring og illustrerer tekster fra Purgatoriet XV til XX . De vil osse blive vist på udstillingen, hvor jeg udstiller sammen med den japanske kunstner Toko Tokunaga, som bidrager med Paradis XX til XXIV.

Udstillingen er inspireret af samme tema: Dante's ”Guddommelige Kommedie”

Med venlig hilsen
Jo Møller

[Tilbage]